Malte og troldeguldet

Jodoc løb hen over skovbunden i et forfærdeligt tempo, uden at tage hensyn til hverken feer, alfer eller andre beboer i skoven… Ikke noget nyt i det.

Jodoc var mange ting… Han var ikke bare den mindste skovtrold i Sverige, han var også den frækkeste, det sagde hans mor hele tiden. Alle de andre trolde mente også at Jodoc var en masse ting, men det tør jeg slet ikke skrive om i denne historie… Ud over det, så var han hurtig. Jodoc var den hurtigste skovtrold i verden, eller måske i Sverige, i hvert fald her i skoven, troede han nok.

Lige nu havde han umådelig travlt, for han skulle over til ’Linus. Ja, han hed jo i grunden Cunobelinus, men der var ikke mange i troldeskoven, som kunne udtale det rigtigt, da lige nøjagtigt denne kombination af bogstaver faldt helt forkert i munden på de svenske skovtrolde, og derfor blev han altid kaldt ’Linus… men tilbage til historien, for Jodoc og ’Linus, de skulle på eventyr… Ikke noget nyt i det. Jodoc og ’Linus var på eventyr hver dag, men de havde jo ikke været på eventyr siden i går, og derfor havde Jodoc så umådelig travlt… sæt nu de ikke nåede det hele. Det ville være forfærdeligt at skulle gå i seng, hvis ikke dagens eventyr var overstået. Men det skete vist nok aldrig. Og i dag skulle i alle tilfælde ikke være første gang, så den lille, frække skovtrold løb, han løb stærkere end han nogen sinde havde løbet før, ja, jeg er sikker på at han var lige ved at løbe fra sin skygge, hvis han da havde haft en.

Jodoc og 'Linus
Jodoc og ‘Linus
SiteLock